Ordliste

Agefjæl Et bræt der lægges tværs over siderne på en arbejdsvogn, og som derved tjener som sidde plads under kørslen

Album (rummål) Et gammelt rummål. Blev officielt afskaffet i 1907. Svarer til 1,45 liter eller 1/3 fjerdingkar

Album (flademål) Et gammelt flademål. Blev officielt afskaffet i 1907. Svarer til 57,5m². Er et kvadrat på 12x12 alen, som er lig 144 kvadratalen. 3 album giver én fjerdingland

Alen (længdemål) Et gammelt længdemål. Blev officielt afskaffet i 1907. Varierede meget fra egn til egn og specielt meget fra land til land da én alen er længden på et menneskes underarme. En dansk alen er ca. 60 cm, 2 fod, 24 tommer eller 4 kvarter. I 1683 var en alen 62,81 cm og i 1835 var den fastlagt til 62,77cm, hvilket var den sjællandske alen

Alle Helgensdag Alle Helgensdag, 1. november.

Annuntatio Mariæ Virginis Latinsk for "Mariæ bebudelse", 25. marts.

Baptismus Christi Latinsk for Hellig tre Konger

Bilægger kakkelovn  Stueovn med indfyring i et særskilt naborum eller i køkkenet

Bol  Et landbrug, som er mindre end en gård, men større end et husmandssted(hus med jord)

Circumcisio Domino Kristi omskærelsesdag, 1 januar. Evt. se Festum Circumcisio

Copulation Latinsk for "sammenføjning. Bruges om vielse til ægteskaber

Edom Die Latinsk for "samme dag" eller "samme dato".

Ephiphania Latinsk for Hellig tre Konger

Enestegård Enligt beliggende gård med egen jord uden for landsbyfællesskabet(før udskiftningen)

Faddere En fadder er et barns dåbsvidne.

Fag Gammel byggemåde bestående af sammensatte moduler(fag), som var knap 3 alen eller 1,7-1,8m. Gjorde det nemt at udvide

Ferie Ofte forkortet Fer. Latinsk for "ugedag".

Festo Michaelis Se Mikkelsdag

Festum Circumcisio Latinsk for "Kristi omskæring". Jesus var jo jøde. Kan være forkortet til "Fest. Circumcisio". Dagen er den 1. januar

Festum Nativitas Christi Latinsk for "Kristi fødselsdag". Kan være forkortet til "Fer. Nativ. C". Dagen er den 25. december

Fjerdingkar (rummål) Et gammelt rummål. Blev officielt afskaffet i 1907. Svarer til 4,35 liter eller 3 album

Fjerdingkar (flademål) Et gammelt flademål. Blev officielt afskaffet i 1907. Kaldes også "fjerind land". Svarer til 172,38 m² eller 432 kvadratalen

Fod (længdemål) Et gammelt længdemål, som varierer meget fra egn til egn og fra land til land. En dansk fod er ca. 31,38cm, 12 tommer eller 2 kvarter

Fodernød Se fødenød

Fødenød Et stykke kvæg, som fæsteren skulle opfodre for herremanden

Gæsteri En pligt for fæsteren til at modtage herremandens folk og gæster og nogenganeg deres medbragte dyr. Ordningen blev tidligt afløst som en særskilt del af landgilden

Hartkorn Betyder hårdt korn som rug og byg. Var det meste af tiden det mest værdifaste og derfor brugt som værdi af faste ejendomme. Hartkorn måltes i tønder

Hedetørv Tørv skåret af det morlag, som på heden dannes ved formuldning af hedeplanternes affaldsstoffer

Hektar (flademål) Måles i ha og svarer til 100x100m, som er 10.000m² eller 0,01km². Benævnes også som kvadrathektometer med henheden hm²

Hellig tre Konger Hellig tre konger, er den 6. januar

Hylsklæde Se hølsklæde

Hølsklæde Et uldent lagen, der blev brugt i sengen som underlagen eller til at hylle sig ind i

Ibidem Latin for "samme sted"

Indsidder En person som boede eller sad til leje i en stue hos en gårdmand eller en husmand

Item Latinsk for "ligeledes"

Joh Baptista Nativitas Latinsk for Sct. Hans.

Juledag Er den 25. december.

Jurisdiktion Retskreds eller dommyndighed. Kirken havde sig egen jurisdiktion der tog sig af retssdager og skifter mm. af gejstlige personer/p>

Klemmebrev Rigets klemme var kongens store segl. Et brev forsynet med dette segl havde derfor stor retsgyldighed

Kopulation Se copulation

Kvadratalen (flademål) Et gammelt flademål, som blev afskaffet officeilt i 1907. Varierede meget i gennem tiden og fra egn til egn. Se alen. Svarer til ca. 1,25m²

Kvarter (længdemål) Et gammelt længdemål. Svarer til ca. 3,92cm

Kyndelmisse Er den 2. februar.

Landgilde Årlig afgift, som fæstebonden skulle betale for at forpagte sin fæstegård. Langilden blev betalt i naturalier, men også i penge

Lispund (vægtemål) Svarer til 16 pund eller skålpund. Svarer i dag til ca. 8kg

Mark Betyder oprindeligt mærke og var oprindeligt en beregningsenhed for 216g sølv, men eksisterede fra 1526 som dansk mønt. 1 mark svarer til 16 skilling

Mariæ Besøgelse Mariæ besøgelse, 2. juli.

Martini Se Mortensdag.

Martinus ep. conf. Latinsk for "Mortens messe". Se Mortensdag.

Matrikel Oprindelig en foretegnelse over landets faste ejendomme med henblik på beskatning. Ældste er kommissionsmatriklen fra 1662, som blev afløst af Frederik den 3.'s matrikel i 1664, som igen blev afløst i 1688 af Frederik den 5.'s matrikel, som ikke blev ændret før 1844 da gårdene blev flyttet efter landboreformerne.

Michaeli Se Mikkelsdag.

Mikkelsdag Den 29. september. Opkaldt efter ærkenglen Michael. Var en almindelig termin for betalinger.

Mortensdag Den 11. november. Var en almindelig termin for betalinger. Opkaldt efter Morten Bisp.

Natalis Domino Latinsk for Juledag.

Novi Anni Latinsk for "Nytårsdag", 1 januar.

Overdrev Brugt i jordfællesskabets tid for betegnelse for en eller flere landsbyers uopdyrkede fællesjord, der henlå til begræsning

Omnium sanctorum festum Se Alle Helgendsdag.

Parentes Latinsk for "forældre". Typisk forkortet "par"

Penning en ældre møntenhed, der som den eneste blev udmøntet i Danmark i den tidlige middelalder. Der gik 192 penninge på en mark (i den tidlige middelalder dog 240) og 12 på en skilling.

Pot (rummål) Et gammelt rummål, som blev afskaffet officeilt i 1907. Svarer til 0,966 liter. Efter afskaffelsen blev pot brugt som udtryk for én liter

Pund (vægtemål) Et gammelt vægtemål. Udfjorde 496g indtil 1839, hvor det ved lov blev vedtaget at et pund skulle udgøre 0,5kg

Purificatio Mariæ Virginis Mariæ rensesdag. Evt. se Kyndelmisse.

Pyramide Var trekantede hængehylder til udstilling af pyntegenstan

Rede sølv Udtryk der dækker over sølvpenge efter bankkrakket i 1813, hvor der blev udstedt Rigsbankdalere i sedler, som man havde mistillid til

Rigsdaler Almindelig møntenhed indtil statsbankerotten i 1813, og igen fra 1854 til 1873. Rigsdaler deltes i 6 mark

Rigsbankdaler Efter statsbankerotten i 1813, blev der oprettet en ny nationalbank, Rigsbanken. De penge som blev udstedt derfra kaldes Rigsbankdaler. En Rigsbankdaler deltes i 6 mark

Rigsbankskilling Efter statsbankerotten i 1813, blev disse udstedt i stedet for den almindelige skilling

Salshus Blev brugt i nogen enge om et stuehus

Sct. Hans Sct. Hans dag også kaldt midsommer er den 24. juni.

Sct. Stefansdag Sct Stefansdag. Er 2. Juledag, også kendt som 26. december.

Skilling Det nu tyske symbol for dobbelt s, ß, er symbolet for skilling. Skillingen blev afskaffet i 1874 i Danmark. Havde en værdi af 1/16 mark eller 12 penning

Skovvogn En lang tømmervogn til kørsel af træ fra skoven

Skudtørv Tørv som skæres i moser og derpå køres, eller skydes som det hed, på en trillebør til tørrepladsen. Æltede tørvn kaldes ikke skudtørv

Skæppe (flademål) Et gammelt flademål, som blev afskaffet officielt i 1907. Svarer til 689,5m², 1728 kvadratalen, 4 fjerding land eller 1/8 tønder land

Skæppe (rummål) Et gammelt rummål, som blev afskaffet officeilt i 1907. 1 skæppe svarer til 17,39 liter eller 4 fjerdingkar

Skålpund (vægtemål) Var før 1700 den almindelige betegnelse for vægtenheden pund

Småredsel; Småkreaturer såsom lam, høns, gæs og æg. Ydes nogengange som en del af landgildet

Snapsting Oprindeligt årets første tingmøde forskellige steder i Jylland. Senere var det et bestemt landstingsmøde i Viborg. Snapstinget i Viborg blev den vigtigste termin for pengetransaktioner i Jylland

Stephanus Protomartyr Se Sct. Stefansdag.

Stervbo Dødsbo

Stokkemænd Mænd som var udskrevet til at møde på tinge, som tinghørere, for at disse kunne bevidne hvad der var sket på tinget. De havde plads på tingstokke eller senere på en plads omkranset af stokke

Strøgods Mest brugt om enkelte gårde, som ikke hørte under nogen hovedgård, men som ejes af en mindre jordbesidder eller en gejstlig institution

Testes Latin for "vidner". Typisk forkortet "test". Se vidner

Tiende Ud over landgilde skulle bønder også betale 1/10 af årets høst, indtægter eller dyr skulle før reformationen, som for alvor indtrådte i 1536 i Danmark, deles i tre ligestore dele: Bispetiende, præstetiende og kirketiende. Efter reformationen gik bispetiendet til kongen og blev kaldt kongetiende. Tiende blev ofte indskrevet i hartkorn. Tiende blev også inddelt i korntiende, kvægtiende og småredseltiende

Tillysning Når man skulle giftes, skulle der "tillyses" fra prædikestolen, hvor præsten meddelte, hvem der havde indskrevet sig til ægteskab. Det skulle ske tre søndage i træk. Den obligatoriske tillysning blev afskaffet i 1969

Timse En fin sigte, som typisk var flettet af hår

Tjener En bonde eller møller, som var fæster under en herremand, blev typisk betegnet som "herremandens tjener"

Tommer (længdemål) Et gammelt længdemål,som blev afskaffet officielt i 1907. Svarer til 26,1545 mm

Tønder (rummål) Et gammelt rummål,som blev afskaffet officielt i 1907. Kunne deles i 8 skæpper

Tønder (flademål) Et gammelt flademål, som blev afskaffet officielt i 1907. Bruges dog stadig den dag i dag. i 1688 blev en tønde land defineret som 14.000 kvadratalen, afrundet til 13.824 kvadratalen. Svarer til 0,55 hektar eller 5.516,2m²

Udskiftning Ophævelse af landsbyfællesskabet med fælles drift af jord. Gårde blev flyttet ud fra byen. Dette skete typisk før år 1800

Ungnød Et stykke ungkvæg

Vidner Ved fødsler se faddere

Visitatio Mariæ Latinsk for Mariæ Besøgelse.

Ægt Bondens pligtkørsel overfor herremanden, sognepræsten eller en anden øvrighed. Var typisk en del af landgildet, som blev ydet af de bønder, som var fritaget for hoveri

Års giøder Landsbyernes jord var inddelt i antal vange, indtægter eller års giøder.